Redekasser til de vilde fugle

Der bliver boret huller

Fin pusning

Det var de første kasser

Nu er det tid til hygge med en pølse og brød

 

Det er nu, der skal bygges redekasser til småfuglene. De skal hænges op, så fuglene kan vænne sig til dem inden ynglesæsonen, men de kan hænges op året rundt. Det er nemlig ikke noget der kun hører foråret til. Fuglene søger ly i kasserne om vinteren. Derfor vil Varde og Omegns Fugleforening invitere til redekasse bygning. Det er ikke kun for medlemmerne af Varde og Omegns Fugleforening, men for alle der har lyst til selv at bygge en fuglekasse, til Stær- Mejse eller andre redekasser. Foreningen stiller brædder til rådighed til alle, søm og skruer til at samle med, skal du selv medbringe. Varde og Omegns Fugleforening møder op med medlemmer af foreningen, som vil hjælpe til med og vejlede i redekasse bygning.

Med redekasser i haven får man mulighed for at følge fuglene på tæt hold. Man kan se dem flyve til og fra kassen med rede materiale, når de bygge rede inde i kassen, og senere når de kommer med mad til ungerne. Både børn og voksne kan glædes over fuglenes sang og færden i haven hele sommeren og til vinter har fuglene en kasse at søge ly i.